fredag den 2. august 2019

Jeg troede faktisk ikke at jeg skulle/ville komme til at skrive mere på denne blog.

Der er så sket det at jeg faktisk har fået det ret godt igen. Dermed ikke sagt at alt er OK, - men, som det er nu, så har jeg næsten ingen smerter, og humøret er da også godt, - for det meste.

Hvad er så sket siden sidst:

Jeg var f. eks. med museums toget til Banholm under den 32. jazz festival i Maribo.

Har været oppe på torvet ved 3 "Onsdags markeder" og hørt levende musik, og nydt nogle høkerbajere.
Der er så et marked tilbage her næste Onsdag d, 7. August.

I morgen d. 3. August skal jeg med Lars til Nysted og sejle en tur med en Hajkutter. Det var jeg også for 4 år siden, og det var en god tur med meget frisk vind, - det bliver det så ikke i morgen, kun 2 sekundmeter, så det bliver en tur for landkrabber.
Denne gang er det mest for selskabs skyld, håber, - og regner med at det bliver en rigtig hyggelig dag.

For en lille uge siden tog vi en heldagstur Søndersø rundt, Lars og mig. Han har jo købt en træjolle, bygget af en Letlænder som de har lavet dem i århundreder.
Den er så lavet i grantræ, da lærketræ ikke er til at købe for penge mere, - japanerne og kineserne opkøber det hele.
Den er fladbundet og meget levende, men efter et stykke tid havde jeg vænnet mig til den.

Jeg må indrømme at jeg igennem et par måneder har inhaleret en del bajere for at komme igennem dagene med smerter, - og det må siges at høre under medicin, - ellers var jeg nok sprunget ud fra et højhus, eller noget lignende. Det har så også tæret kraftigt på pengepungen.

Nu har jeg så lidt styr på det hele, og det ser lidt lyst ud igen.

Jeg er jo omme hos mor jævnligt, - et par gange om ugen for det meste efterhånden.

Stopper nu, - kunne nok skrive en del mere, men i store træk dækker det nok den forgangne tid.

Hov, - den går sgu` ikke, - har jo været både til en 60 års fødselsdag med helstegt pattegris her i sommer.

Vi har fejret 100 året for oprettelsen af boligforeningerne i Danmark med stort kaffebord om morgenen, - og samme dag holdt vi vores årlige sommerfest i Østre Park med grillmad og musik og dans om aftenen.

Udover det var jeg jo også til boligforeningen Lollands 70 år jubilæum ude ved dampmøllen, også med musik og grillmad, og helstegt pattegris.

Her den 10. August skal jeg også have helstegt pattegris i.f.m. vores årlige cykeltur rundt om søen. Vi starter med "morgenkaffe" kl. 9, hvorefter turen går rundt om Søndersø med rigelige pitstop. Når vi kommer hjem igen står den så på grill, musik og hyggeligt samvær.

Ja - ja, - jeg havde ikke glemt det, - men det kom bare til mig efter at jeg havde "lagt pennen".

Nu må det så være godt for denne gang.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar