Det er jo en sjov tanke at menneskeheden, i hvert fald både den kristne og muslimske, - mener at et individ, - en person, - efter døden stadigvæk lever videre som et præcist definerbart individ/person. Rent praktisk er det jo egentlig ulogisk. Vi er i dag tæt på 8 milliarder mennesker på jorden, -. så med alle dem der har levet, og dem der lever nu, så bliver der ret overbefolket i himlen eller helvede, Man kan jo så sige, at en sjæl ikke behøver plads, - men hvad er så egentlig meningen med "evigt liv", - hvis dette evige liv bare betyder at man svæver rundt som en sjæl, så er det jo egentlig ligegyldigt. 

Vi snakker jo alle sammen om at vi skal mødes igen, - men så er himlen for min mor, - der for nylig har forladt denne jord, - helt sikkert at hun er genforenet med sine søskende. Jeg kan jo så ikke være med i denne, - hendes -, himmel, - jeg må have en anden himmel, - hvor min mor er voksen, - og hvor jeg og mine søskende er til stede/født. En af mine søskende er allerede gået i forvejen, - det var ovenikøbet den yngste. Jeg ved at det var hårdt for min mor, jeg ved ikke hvor mange timer hun har tilbragt omme ved hans grav, men så jo tit mors Fiat Panda stå omme på parkeringspladsen op til kirkegården, og et par gange gik jeg da lige ind og hilste på, - men jeg var vel egentlig uønsket.

Der er jo kun gået godt et par måneder siden mor "gik bort". Mit eget liv har jo været tomt i mange år, måske altid, - det er jo et spørgsmål om hvad man ser i meningen med livet.

Burde jeg egentlig have levet. ?

Jeg fik kighoste da jeg var helt spæd. 

Ikke fordi min mor snakkede meget om det, men hum fortalte mig engang at jeg nok ikke havde overlevet hvis hun ikke havde brugt den viden hun havde fået da hun var sygepleje elev.

Nå, - men jeg har været på denne jord i over 68 år nu, - og der har da været mange gode oplevelser, som det er værd at se tilbage på. 

Det hele er jo kun i mit hoved, - altså det jeg kan huske, - og nogen af dem jeg har mødt på min vej kan så, - måske -, huske noget vi har oplevet sammen.