Det måtte jo komme, - min mor, vores mor, har forladt denne verden.

Jeg har lige læst det som jeg skrev i Januar måned, hvor jeg selv lige havde rundet de 68 år, og mor i december 95 år. Var jo nede og besøge hende på min fødselsdag, har jo sat en "selfie" ind med billede fra den dag her på bloggen, og var jo også forbi på hendes fødselsdag d. 16. December.

Bisættelsen var her den 14. Marts, og urnen skal så sættes ned d. 18. April.

I øjeblikket står jeg i en situation hvor jeg egentlig stiller mig selv spørgsmålet:

Hvad skal du bruge resten af dit liv til.

Når man tænker tilbage på livet, - så foregår det jo i etaper.

Nogen gange med "flydende" overgang, og andre gange med en skarp klar opdeling.

Jeg har så lige oplevet en af de skarpe overgange.

Jeg har jo ikke selv stiftet familie, - gjorde engang et noget umodent forsøg, blev gift med en enlig mor.

Hvis min daværende kone virkelig havde "ønsket mig" kunne det måske have lykkedes, - men hendes agenda var vist en anden, - min tilstedeværelse var vist mere en fodnote i hendes liv.

Min livserfaring er at man ikke kan gennemtvinge lykken.

Det eneste positive i øjeblikket, set med mine øjne, er at vi snart har sommer igen. 

Rent fysisk har jeg været langt nede for 2- 3 år siden, - ja på et tidspunkt var jeg jo nærmest invalideret, og at jeg sidder her i dag og skriver, - det havde jeg ikke regnet med dengang.

Det er jo stadigvæk ret koldt udenfor, - men solen skinner fra en næsten skyfri himmel, så det bliver nok til en tur i kolonihaven lidt senere.